Forstuvninger

Forstuvninger kender de fleste til. De opstår, når du i et led overskrider den bevægelseskapacitet de pågældende ledbånd besidder. Det bevirker, at der opstår større eller mindre skader på ledbåndet og herved forekommer der blødning og væskeophobning, der nedsætter mobiliteten og styrker i det ramte område.

Det er essentielt, at der efter en forstuvning bliver løsnet op i den omkringliggende muskulatur, fordi vi på den måde kan hjælpe kroppen til lede den ophobede væskemængde væk fra det forstuvede område, så healingen kan foregå mere effektivt. Dertil vil vores åndedræt også have en stor betydning, da vores diaphragma også har funktion som en stor pumpe i vores bughule. Den vil nemlig skabe et undertryk, som suger væske op igennem vores lymfesystem, der står for transporten af den overskydende væske i vores væv. 

Bevægelse af området har en stor betydning for vores venepumpefunktion i muskulaturen, hvorfor det er vigtigt, at vi ikke stopper helt med at bruge/bevæge det ramte område. Jeg vil derfor tilråde dig til, at lave alle de bevægelser du kan, men det skal foregå uden smerter. Alt hvad du kan lave, hvor du ikke oplever smerter er godt givet ud. Men tag det stille og roligt og mærk dig frem til, hvad og hvor meget du er i stand til, for ikke at forværre din tilstand.